Morfar, fortæl en historie!

I en periode var jeg hyppigt chauffør for min datters piger, når de skulle i skole. Og så snart de satte sig ind kom "ordren": "Morfar, fortæl en historie."
     I starten gik historierne på det nære. Begivenheder i deres mors liv og da de selv var helt små. Men som dagene gik blev det nødvendigt for mig at udvide repertoiret. Jeg måtte grave i mit eget liv, og i det liv, jeg kun vidste noget om i kraft af det, jeg selv havde fået fortalt, da jeg var barn. Aldrig har jeg haft mere koncentrerede tilhørere. Hvert eneste ord kunne de huske - hvilket jeg blev mindet om, når jeg kom til at gentage noget. "Morfar, det har du fortalt!".
     For de fleste er det spændende at få noget fortalt, der har tilknytning til familien. Men kobles disse oplevelser sammen med samtidige begivenheder i det lokale samfund, i landet som helhed og verdensbegivenhederne generelt, får de personlige oplevelser en langt større dybde og generel interesse.
     Sagt med andre ord: når erindringer bliver mere end de personlige oplevelser hæves de fra at være navlekiggeri til at kunne ses i en større sammenhæng med relevante samfundsforhold og begivenheder. Så bliver erindringer til spændende historiefortælling.